Det Rullende Hotel

Scandinavian Exclusive Tours

Scandinavian Mobile Showrooms

v/Jørgen Larsson


CVR: 82756019

Tlf: ( +45 ) 40157676

mail:  larsson 383 @ detrullendehotel. dk

Mere end 50 års erfaring

I mere end 50 år har vi været involveret i mange spændende arrangementer overalt i Europa. Nord, Syd, Øst, Vest.


Mange utraditionelle løsninger med Udstillingsbusser, Rullende Hoteller, Turistbusser, Krydstogter, Veteranskibe, Hestevogne, Veteranbusser, de luxe hoteller og meget andet.

Historien bag


Jørgen Larsson har været i bus- rejse- og udstillings branchen siden 1967, samtidig læste han maskin- og skibsbygning  på Polyteknisk Læreanstalt, efterfulgt af Niels Brochs Handelsskole, og senere HD i marketing ved Handelshøjskolen i København.


I en årrække var han administrerende direktør i Scandinaviens største Incoming Rejsebureau, ejet af det verdensberømte " Compagnie Internationales des Wagons-Lits ". ( Dem med Orient Expressen og sovevognene på Europas jernbaner ).


Fra 1977 har det været som selvstændig erhvervsmand med incoming rejse-bureauet Scandinavian Exclusive Tours.


Turister og krydstogtgæster fra stort set hele verden har været med på oplevelsesture i Europa m.v.


Import, salg, konstruktion og opbygning af turistbusser samt specialkøretøjer på eget værksted har siden  1977 været en væsentlig aktivitet.

Kongresser, messer og udstillinger arrangeres hvor det ønskes. Hele verden er vor hjemmebane. Vi har udlejet "Udstillingsbusser" Mobile Showrooms siden 1977, der har kørt med udstillinger  i det meste af Europa.

Det Rullende Hotel  kom med i firmaet i 1987. Siden da har vi haft gæster med på rejser til stort set alle lande i Europa. Fra Rusland til Afrika. Fra Nordnorge til Grækenland.

Overnat præcis hvor I har lyst

Vi kan parkere Det Rullende Hotel hvor man ønsker det. Der er 25-30 sovepladser fordelt på 10 kabiner/værelser i hoteltraileren. I bussen er 11-14 sovepladser. Har man ønsker om selv at blive "hotelejer" kan man købe et Rullende Hotel med bus, hoteltrailer og alt inventar. Vi bygger dem selv!

Sovekabiner med håndvask


Hotellet har 2-sengs og 3-sengs kabiner.


"Røntgenbilledet" viser sengene i sovekabinerne før sidevæggen med dør monteres i et nyt rullende hotel.


De 2 nederste madrasser ligger i en 2-sengskabine.


Den øverste dobbeltmadras, samt enkeltmadrassen nedenunder ligger i en 3-sengs kabine.


Der er håndvask med koldt vand, samt lys og varme i alle kabiner. Plads til bagage, samt knager til at hænge tøj og håndklæder på.

Fra Nordkap til Afrika siden 1987

Siden vi byggede de første rullende hoteller i 1987 har der været mere end 30.000 gæster - og mere end 200.000 overnatninger i Det Rullende Hotel. Mange af rejserne mellem: Øst-vest, fra Rusland til Afrika. Nord syd mellem Nordkap og Grækenland.